Indbygningscisterne med trykplade i stilrent krom-design – 820 mm
Hvis du skal installere et væghængt toilet fra Grohe, skal du bruge en indbygningscisterne. Dette Rapid SL 3-i-1-installationssystem består af en Rapid SL-indbygningscisterne, Skate Cosmopolitan-trykplade i krom, vægvinkel og skandinavisk adapter. Cisternen bruges til dobbeltskyl. Systemet har en installationshøjde på 820 mm og en bredde på 500 mm.
Indbygningscisternen sikrer, at du får et støjsvagt toilet, da den er forsynet med Whisper-teknologien, der minimerer lydtransmissionen til tilstødende rum. EcoJoy dobbelt skyl-funktionen reducerer dit vandforbrug med helt op til 50 % i forhold til, hvis cisternen ikke havde EcoJoy. Selve installationen bliver nem og problemfri grundet Quickfix-systemet, så du kan montere systemet på en massiv væg eller i en lægtevæg. Der kræves ikke værktøj til at forbinde inspektionskanal, slange og vandforsyning.