Grouw Clevr 1000-robotplæneklipper til mellemstore græsplæner
Har du græsplæne, er en robotplæneklipper en stor hjælp til haveplejen. Denne smarte Grouw Clevr 1000-robotplæneklipper kan klare plæner helt op til 1000 m² og skråninger på op til 45 % (24 °) – også ujævne græsplæner. Den navigerer intelligent og kommer nemt gennem smalle korridorer ned til 80 cm. Den har en klippebredde på 20 cm og en klippehøjde på 20-60 mm.
Robotplæneklipperen har et 20 V lithium-batteri på 5,0 Ah, et klippesystem med 3 knivblade og dobbelt skæreretning. Du kan på mange måder slappe af med en Clevr 1000. Er afgrænsningskablet placeret korrekt, kører den kun og klipper lige dér, hvor du ønsker det. Og så er støjniveauet kun på op til 58 dB, så du ikke forstyrrer naboerne.
Smart automatik og app-styring af robotplæneklipperen
Du styrer nemt robotplæneklipperens indstillinger med en gratis app til iOS og Android, som du kan forbinde den med via Bluetooth og wi-fi. Deri kan du planlægge tidsplanen, op til 4 indgangspunkter (f.eks. i forhaven og baghaven), kantklipning og opdatere firmware m.m. Robottens firmware kan også sættes til at opdatere automatisk. Maskinen stopper automatisk bladene, hvis du samler plæneklipperen op, eller den vælter. Det gør den ekstra sikker.
Udover at robotplæneklipperen er vandtæt og nemt kan rengøres med en vandslange, har den på oversiden en regnsensor. Når den registrerer vand, stopper maskinen med at klippe og kører tilbage til ladestationen og venter 3 timer (eller en valgfri varighed), hvorefter den starter igen, hvis det er indenfor tidsplanen. Denne funktion kan du indstille eller helt slå fra.
Til robotplæneklipperen medfølger:
- 170 m afgrænsningskabel
- 210 stk. pløkker
- 4 stk. pløkker til ladestationen
- 3 stk. ekstra knivblade
- 6 stk. knivskruer
- 2 stk. samlemuffer
- 1 stk. ladestation med 10 m ledning
- 1 stk. strømforsyning
- 5 stk. dekorationsklistermærker