Eksklusiv bruseafskærmning med transparent svingdør og glaspanel
Skal dit badeværelse fuldendes af et moderne, elegant brusehjørne? Så er denne svingdør inklusive fikseret glassegment et interessant bud. Denne klassiske svingdør i transparent glas er indrammet med sort profil, og derudover er modellen designet med et ekstra, fikseret glassegment, der er en eksklusiv tilføjelse til brusedøren. Tyske Hüppe har i årevis specialiseret sig i at levere kvalitetsløsninger til badeværelset, hvor design og praktik skal gå op i en højere enhed. Design pure er Hüppes klassiske serie af brusevægge, der er skabt af strømlinede, minimalistiske og udtryksfulde designelementer.
Rengøringsvenlig brusedør med dekorativt glaspanel
Brusedøren består af et transparent glaspanel, der er delvist indrammet. Profilen er lavet i anodiseret aluminium af højeste kvalitet og er i farven sort. Derudover er brusedøren designet med et fikseret panelsegment i glas, der udgør en ekstra detalje ved denne model. Dørens håndtag er designet med klassiske linjer og er i metal. Design-svingdørens rørhængsel kommer med en smart integreret hæve- og faldmekanisme. Denne sørger for, at døren hæves let (op til 5 mm), når døren åbnes, hvilket sikrer en blød lukning og let betjening. Funktionen forhindrer også slid på den nederste tætningsliste.
Brusedøren og glaspanelet er lavet i 6 mm klart sikkerhedsglas i enkeltrude. Glasset er derudover behandlet med Hüppes særlige Anti-Plaque-overfladebehandling, der gør, at vandet strømmer hurtigere væk fra glasset, og at det bliver sværere for kalkaflejringer at dannes. Derudover sørger en 10 mm-drypstrimmel for optimal vandtæthed. Brusedøren er således både rengøringsvenlig, langtidsholdbar og vandafskærmende.
Montering af din nye brusedør – på brusekar eller flisegulv
Der er flere muligheder for installation af Design pure-svingdøren: Du kan montere den som svingdør på en eksisterende bruseniche, du kan lave en ny bruseniche med svingdøren i kombination med et sidepanel, eller du kan bruge 2 svingdøre til at etablere en hjørneindgang. Der medfølger en 45° stabiliseringsarm, der fikserer det smalle glaspanel på væggen. Ved installation i en eksisterende bruseniche skal et profilsæt til væggen tilkøbes, så der sikres en blød og lydløs lukning af døren.
Svingdøren er en klassisk model, der som udgangspunkt kan åbne indad og udad – men vær opmærksom på at døren, ved installation i en hjørneløsning, kun kan åbne udad. Produktet kan monteres på enten brusekar eller flisegulv. Glasdøren kan justeres i vægprofilen, således der kan tages højde for ujævne vægge o.lign. Du kan også se ovenstående video, der guider dig til, hvordan brusedøren skal monteres.
Tyske Hüppe leverer en kombination af æstetik og funktionalitet
Hüppe er et tysk kvalitetsbrand, der i mange år har udviklet og leveret unikke bruseløsninger til moderne badeværelser verden over. Hüppe har specialiseret sig i kombinationen af en tidløs æstetik og innovative løsninger med høj funktionalitet.
Hüppe giver 10 års tilgængelighedsgaranti på sliddele. Produktet kommer inklusive fastgørelsesmaterialer, instruktionsmanual og reservedelsark.