Beskyt fliser og murværk med Innocare Flise- og murimprægnering
Med Innocare Flise- og murimprægnering kan du give udendørs, ubehandlede fliser, murværk og beton en dybdegående og langvarig beskyttelse. Imprægneringen er vand- og smudsafvisende, og den beskytter også overfladen mod frostsprængninger og almindelig vejrnedbrydning. Produktet er klar til brug, og du får her 5 L flydende imprægnering. Bemærk, at produktet kun er til udendørs brug.
Flise- og murimprægneringen giver en langvarig hydrofobering af overfladen, som reducerer vandoptaget i materialet. Imprægneringen er farveløs, og dens perleeffekt er kun synlig, når overfladen udsættes for vand. Den påvirker ikke materialets åndbarhed. En imprægneret ydervæg med lavere fugtighed kan potentielt bidrage til, at der bruges færre ressourcer på opvarmning, da der skal bruges mindre energi på at fjerne fugt i ydervæggene.
Sådan bruger du Flise- og murimprægnering
Før du går i gang med behandlingen, skal overfladen – særligt ældre og tilsmudsede underlag – rengøres grundigt med en flise- og murrens. Når fladen er klar, kan du påføre imprægneringen med enten en lavtrykssprøjte (<10 bar), sprøjte, pensel eller børste. Sørg for, at hele overfladen mættes, og at hele arealet behandles samtidigt. Fordel midlet jævnt og i et tyndt lag én gang. Det anbefales at bruge handsker til arbejdet, og at du vasker huden bagefter, hvis den kommer i kontakt med produktet.
Tørretiden for Flise- og murimprægnering er ca. 1-2 timer. Færdsel nær det behandlede område bør dog først ske efter ca. 6 timer. Genbehandling kan foretages efter behov. 1 L imprægnering svarer til behandling af ca. 5-10 m² afhængigt af overfladens sugeevne og påføringsmetoden. Temperaturen bør være minimum +5 ⁰C.