Kvadratisk stålvask til køkkenet
En stålvask er det sikre valg til dit køkken. Du får en robust køkkenvask, der holder sig pæn i mange år, og det polerede stål er et rustfrit, hygiejnisk materiale, som er let at rengøre. Derudover tåler vasken også høje temperaturer, hvis du f.eks. hælder kogende vand i den. Denne kvadratiske køkkenvask fra Intra Juvel måler 440 x 440 mm.
Vasken er med overløb, og du skal derfor også være opmærksom på at vælge en bundventil med overløb, når vasken skal monteres. Bundventilen er den del, der forbinder håndvasken med afløbet og vandlåsen. Overløbet har Intra-logo samt kant. Bemærk, at der medfølger vandlås til denne model. Der medfølger også en strainer, som er med til at holde afløbet rent for madrester o.lign. og er nem at tage op og tømme efter opvask.
Vælg den rette montering: nedfældning, under- eller planlimning
Vaskens universalkant gør det muligt, at du enten kan nedfælde vasken eller montere den med plan- eller underlimning. Nedfældning er den letteste metode, da du blot skal sænke vasken ned i det udskårne hul i bordpladen – denne metode giver dog også en forhøjet kant mellem vask og bordplade.
Ved planlimning kommer vasken i niveau med bordpladens overflade, og der vil være en synlige fuge langs med kanten. Hvis du vil integrere vasken helt usynligt, skal du underlime vasken. Dette kræver dog stor ekspertise for at få et flot resultat, hvorfor det kan være en god idé at få hjælp til projektet.