Køkkenvask i stål med 2 praktiske kummer og afløbsbakke – højre
En stålvask er det sikre valg til dit køkken. Du får en robust køkkenvask, der holder sig pæn i mange år, og det polerede stål er et rustfrit, hygiejnisk materiale, som er let at rengøre. Derudover tåler vasken også høje temperaturer, hvis du f.eks. hælder kogende vand i den. Vaskens stramme linjer og afrundede hjørner giver et moderne udtryk.
Denne køkkenvask fra Intra Juvel måler 970 x 510 mm og har to kummer i højre side, en stor og en lille, hvilket er praktisk for dig, der gerne vil holde f.eks. rensning af grøntsager adskilt fra de andre ting, vasken bruges til i hverdagen. Den store kumme måler 340 x 380 x 160, og den lille kumme måler 155 x 380 x 120 mm.
Køkkenvask med sidebakke beskytter bordpladen
Stålvasken har også en smart sidebakke, hvor du kan sætte våde elementer, så du beskytter bordpladen. Dette er særligt praktisk, hvis du har en træbordplade, der netop er sart ift. vand og varme. Bagkanten har et hanehul til montering af armatur. Vasken er med overløb i den store kumme, og du skal derfor også være opmærksom på at vælge en bundventil med overløb, når vasken skal monteres.
Bundventilen er den del, der forbinder håndvasken med afløbet og vandlåsen. Bemærk, at der medfølger vandlås til denne model. Der medfølger også to strainere, som er med til at holde afløbet rent for madrester o.lign. og er nem at tage op og tømme efter opvask.
Køkkenvask med universalkant – vælg selv monteringsform
Det særligt smarte ved denne vaskmodel er den valgfrie monteringsform. Vaskens universalkant gør det nemlig muligt, at du enten kan nedfælde vasken eller montere den med plan- eller underlimning. Nedfældning er den letteste metode, da du blot skal sænke vasken ned i det udskårne hul i bordpladen – denne metode giver dog også en forhøjet kant mellem vask og bordplade.
Ved planlimning kommer vasken i niveau med bordpladens overflade, og der vil være en synlige fuge langs med kanten. Hvis du vil integrere vasken helt usynligt, skal du underlime vasken. Dette kræver dog stor ekspertise for at få et flot resultat, hvorfor det kan være en god idé at få hjælp til projektet.