Klassisk køkkenvask i poleret stål med mat finish
En stålvask er det sikre valg til dit køkken. Du får en robust køkkenvask, der holder sig pæn i mange år, og det polerede stål er et rustfrit, hygiejnisk materiale, som er let at rengøre. Derudover tåler vasken også høje temperaturer, hvis du f.eks. hælder kogende vand i den. Denne køkkenvask fra Intra Juvel har en flot mat finish og måler 460 x 400 mm.
Vasken er med overløb, og du skal derfor også være opmærksom på at vælge en bundventil med overløb, når vasken skal monteres. Bundventilen er den del, der forbinder håndvasken med afløbet og vandlåsen. Der medfølger en klassisk bundprop med kæde, så du nemt kan fylde vasken med vand til opvask o.lign.
En nedfældet køkkenvask er nem at montere
Denne køkkenvask er en såkaldt nedfældningsvask. Det gør den let og økonomisk at montere, da du blot skal skære et passende hul i bordpladen og sænke vasken ned ovenfra. Når vasken er på plads, vil kanten (vaskeflangen) være hævet en smule og ligge ovenpå bordpladen, og overgangen mellem vask og bordplade bliver derfor ikke helt plan. Vær derfor opmærksom på at holde kanten rundt om vasken rengjort, så hygiejnen forbliver i top.
Udskæringsmålene for denne køkkenvask er 430 x 370 mm, så vaskeflangerne er medregnet. Husk også at tage højde for plads til dit valg af køkkenarmatur, som skal placeres ved siden af vasken.