Rummelig og robust rund murerspand i genbrugsplast – 20 L
En klassisk sort murerspand har mange anvendelsesmuligheder – alt fra at blande mørtel eller cement til byggeprojekter og til at bruges i DIY-projekter i haven. Denne murerspand rummer 20 L og udmærker sig ved at være en del af serien Profi-Line fra det tyske brand Jopa. Profi-Line er certificeret af det tyske miljømærke Blauer Engel, der bæres af varer, som vurderes til at være de mest miljøvenlige inden for den relevante varegruppe.
Murerspanden er produceret i genbrugsplast af høj kvalitet. Det vil sige plast, der har et højt indhold af PE, der forøger spandens levetid – også ved lavere temperaturer. Spanden er udstyret med en kraftig 5 mm metalhank, der gør spanden let og sikker at transportere. Selve spandens kanter og bund er forstærket, så den er ekstra holdbar, og der er indvendig literskala, så du nemt kan aflæse, hvor meget du fylder i. Bunden er afrundet, så murerspanden er let og hurtig at rengøre efter brug.