Opstammet kirsebærlaurbær – velegnet som hæk
Forny haven med dette opstammede portugisiske kirsebærlaurbær, der er et træ med stedsegrønne, tilspidsede, mørkegrønne blade og rødlige bladstilke. I forsommeren ses på ældre planter let duftende hvide blomster. Senere på året ses sorte, uspiselige bær, som tages hurtigt af fuglene. Prunus Lusitanica Angustifolia anvendes som enkeltstående busk, i grupper eller som hæk.
Kirsebærlaurbærtræet placeres i sol/halvskygge og plantes i almindelig næringsrig og veldrænet havejord. Du kan med fordel gøde 1-2 gange i løbet af forår/sommer. Et nyplantet træ skal vandes regelmæssigt, indtil rødderne har fundet bundfæste. Når træet er tilvokset i haven, skal det nok selv sørge for vand og næring.