Lej en laminatskærer til støvfri snit ved gulvmontering
Med en laminatskærer ved hånden kan du hurtigere og lettere komme i mål med forskellige gulvprojekter. Du kan leje en laminatskærer i Silvan, som kan skære i gulvmaterialer af laminat, PVC, vinyl, komposit, MDF samt gulvtæpper. Skæremaskinen er støj- og støvfri, og den har ikke ledning, så den er nem at arbejde med, hvor du skal bruge den.
Laminatskæreren har en klinge på 4 mm, der giver et rent og flot snit. Den maksimale skærelængde er 330 mm, og du kan skære plader på maks. 16 mm i tykkelse. Med laminatskæremaskinens vinkelmåler kan du også lave snit på 45° og 90°. Den vejer 7,7 kg og kan nemt transporteres med hjem i bil.
Sådan bruger du laminatskæreren
Når du skal transportere laminatskæreren, skal du altid bære den i håndtaget – rør ikke ved klingen. Når du er klar til at betjene maskinen, afmonterer du først kædelåsen og justerer håndtagets længde, så du kan få kraft på skæringen.
Emnet, der skal skæres, indsættes langs skærelisten. Du kan aktivere et lys, der markerer med en streg, hvor du skærer. Hold fast med foden, og vip derefter håndtaget helt ned for at få et skarpt, rent snit. Hold godt fast i håndtaget, så det ikke springer tilbage. Det anbefales at bruge sikkerhedsbriller, -sko og handsker, når du arbejder med laminatskæreren.
Booking og returnering af lejet værktøj
Bemærk, at det kun er muligt at foretage og betjene din booking online. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at værktøjet skal returneres rengjort og i samme stand, som da du fik det udleveret. Værktøjet skal også returneres til den aftalte tid, da andre kunder kan vente på det. Du vil blive opkrævet et gebyr, hvis værktøjet ikke afleveres i samme stand, eller hvis du afleverer værktøjet efter aftalt tid.