Tiltræk bier og sommerfugle til haven med smuk lavendel
Lavandula angustifolia, bedre kendt som lavendel, er en smuk og velduftende staude. Den er kendt for sin karakteristiske duft og sine flotte lilla blomster. Den kan anvendes både inde og ude. Du får stauden i en plastpotte der måler 17 cm i diameter. Vi anbefaler, at du finder en krukke og en underskål, hvis du ønsker at planten skal stå indendørs.
Hvis du derimod ønsker at plante din lavendel ud i haven, er det vigtigt at du planter den i jord der ikke er for våd og tung. Det kan evt. være en fordel at blande sand eller grus i jorden. Den flotte staude trives bedst i fuld sol – overvej at stille den i en sydvendt vindueskarm, hvis du ønsker at den skal stå indendørs. Du kan udplante lavendel hele året, men den får de bedste chancer for at overleve vinteren, hvis du planter den ud i foråret.