Formalet glasvæv til vægge og lofter – harlekintekstur
Glasvæv er en praktisk, stærk overfladebehandling, som du kan bruge til at forstærke vægge og lofter med, før de skal males. Det hvide glasvæv er lavet af små tråde af glasfiber, som er vævet tæt sammen og giver en jævn, stærk og ensartet overflade. Glasvæv har en mere tekstureret overflade end glasfilt, der er helt glat, og denne variant er med harlekinstruktur. Det giver et flot mønsterspil i materialet, der bryder overfladen på en ellers glat væg.
Glasvæv er en smule tykkere end glasfilt og giver dermed også en overflade, der er endnu mere slidstærk. Det er et meget fleksibelt materiale, som dermed også er nemt at anvende på flader, der ikke er helt lige. Du får her en rulle med 25 m glasvæv med en bredde på 1,06 m. Det er formalet hvidt og kan derefter overmales i en ønsket farve efter opsætning.
Sådan sætter du glasfilt op på væg og loft
Før du går i gang med glasvævet, er det vigtigt at sørge for, at væg- og loftsfladerne er rengjorte, og at evt. gamle maling- og tapetrester er fjernet. Fladerne skal også grundes, så du får spartlet alle huller og slebet ujævnheder og står med en glat, jævn og ren overflade. Brug gerne en forankringsgrunder til at binde det sidste støv til væggen.
Skær en bane af glasvæv til, så den passer i længden til væg- eller loftsfladen. Dernæst skal du påføre klæber til glasfilt og -væv direkte på væggen og gerne i et godt lag. Sæt vævet på, mens klæbet stadig er vådt, og husk at være opmærksom på, at dets bagside vender ind mod væggen. Begynd oppefra og træk langsomt glasvævet ned langs væggen. Stryg bagefter overfladen helt glat med en spartel og bevæg dig fra midten ud mod siderne. Gentag med næste bane til du har beklædt hele den ønskede overflade.