24 m² stort Viggo-havehus til udearealet
Elsker du udelivet? Så kan du udnytte uderummet ved at tilføje denne flotte Viggo-havehytte (også kaldet Kolima), der er en perfekt løsning i haven eller ved sommerhuset. Haveskuret har et stort rum og har et areal på hele 24 m², som giver muligheder for at skabe et opholdsrum, ekstra sovepladser, når du har overnattende gæster, kontor, atelier, opbevaring og meget mere. Og du kan gøre hytten mere hyggelig ved at tilføje nips og møbler såsom sofaer, reoler, skrivebord, staffeli o.l, så du kan sætte dit personlige præg på havehuset. Du kan derfor tilpasse hytten efter netop dine og familiens behov, så I kan få glæde af den i mange år fremadrettet.
Lær mere om opbygning af haveskuret
Du får her en praktisk havehytte, der er fremstillet af ubehandlet grantræ. Huset har en vægtykkelse på 44 mm, og gulvplankerne har en tykkelse på 21 mm. Du kan også sætte dit eget præg på hytten ved at male den, så den passer til haven. Du får naturligvis en monteringsguide med, der vejleder dig udførligt i opførelsen af hytten – så find værktøjskassen frem og gå i krig med at samle hytten. Grundmålene på hytten er L: 600 cm x B: 400 cm x H: 230/245 cm.
Med til hytten får du døre og vinduer, samt gulv- og tagbrædder, søm, beslag og skruer. Vær opmærksom på, at der ikke medfølger tagpap - og vi anbefaler at du kun anvender tagpap eller tagshingles til hytten. Husk at montere tagmaterialet umiddelbart efter opsætning. For at undgå skader på dit udhus kan du i vores vejledning læse, om hvilken træbeskyttelse du skal bruge for at beskytte det mod eksempelvis råd, svamp eller fugt. Du finder også en vejledning, om hvordan du får bygget et rigtigt og solidt fundament.
Anbefaling ved opførelse af havehuse o.l.
I forbindelse med opførelsen af dit havehus, anneks, redskabsskur og lignende produkter, anbefaler vi, at du ikke skruer lister, hylder o.l. på flere bjælker i højden (andet end de evt. medfølgende dele). Da træ er et levende materiale, skal det kunne arbejde i lodrette bevægelser ved fugtændringer i vejret. Derudover anbefaler vi, at du:
- Altid benytter tagpap for at beskytte taget
- Bruger fugtbarriere mellem fundament og bygningen
- Sørger for god ventilation
- Evt. anmelder din nye bygning til forsikringen