Stærk og kompakt bore-/skruemaskine fra Makita
DDF482RM3J fra Makita er en effektiv, batteridrevet bore- og skruemaskine, og er et alsidigt stykke værktøj, der egner sig godt til f.eks. montører, bygningshåndværkere, vedligeholdelsespersonale, såvel som til hjemmet. Maskinen har et kompakt design og vejer kun 1,7 kg. Det gør, at det er super nemt at tage den med på farten eller bare rundt i huset. Det indbyggede LED-lys sikrer, at dit arbejdsområde altid er godt belyst, så du kan opnå de bedste resultater.
Bore-/skruemaskinen kan indstilles i 2 gear og har hele 21 momentindstillinger – så bestemmer du selv, hvilken modstand maskinen skal møde inden den stopper med at bore eller skrue. Maskinen kan nå op på maks. 1.900 omdrejninger i minuttet og kan indstilles til maks. moment 62Nm. Og så har den overbelastningsbeskyttelse – så er du sikret bedste holdbarhed af både maskine og batteri.
En del af LXT-batterisystemet
Boremaskinen er en del af Makitas omfattende 18 V-batterisystem LXT. Det betyder, at du kan bruge de samme batterier til alle Makitas maskiner med tilsvarende batterisystem og spænding (V). Hvis du allerede har én eller flere maskiner med samme batterisystem, kan du altså nemt skifte batteri undervejs. Det er en smart måde at spare både ressourcer, penge og tid på, når du ikke skal købe og opbevare mange forskellige batterier eller vente på en opladning.
18 V LXT-batteriet har en meget høj ydeevne og lang holdbarhed, der skyldes innovativ batteriteknologi, højtydende amperetimer og et nytænkende lithium-ion-program. LXT er et kvalitetsbatterisystem, der har fokus på større bekvemmelighed, effektivitet og produktivitet for brugeren.
Til bore-/skruemaskinen medfølger:
- MAKPAC-systemkuffert str. 2
- Oplader LXT
- 3 x 18 V/4,0 Ah-batterier