Få stilren belysning under skabene med en Renton-lysskinne
Har du brug for ekstra lys ved køkkenbordpladen? Så er en Renton-lysskinne måske løsningen for dig. Den er lavet til montering under skabe – og særligt ideel som ekstra arbejdslys under overskabene i køkkenet. LED-skinnen er lavet i enkelt, hvidt plast, der falder flot ind med hvide skabe. Den er IP20-klassificeret og er derfor kun egnet til indendørs brug. Den kommer med et integreret 12W-LED-modul, der kører på almindelig strøm – altså 230 volt. Måske dækker en enkel Renton-lysskinne ikke dit behov. Heldigvis er de lavet sådan, at du kan parallelforbinde dem.
På den måde kan du tilkoble flere skinner i forbindelse med hinanden og stadig kun bruge ét strømudtag. Du kan få Renton-lampen i flere længder, så du kan tilpasse løsningen til dit behov. Renton kan erstatte de almindelige lysstofarmaturer. Den har både et mere stilrent design og er mere strømbesparende, da den er udstyret med LED som lyskilde. Dette produkt indeholder LED-lyskilde som ikke kan udskiftes.