Økologiske rødkål til haven
Vil du dyrke dine egne grøntsager? Med denne bakke økologiske rødkål kan du plante flotte, lilla kålhoveder i din egen køkkenhave. Rødkålsplanten kan blive helt op til 30 x 70 cm, mens selve kålhovedet bliver ca. 15 cm i diameter. Rødkål har en lækker smag og sprød tekstur, som gør den perfekt i salater. Den er også velegnet både til syltning, stegning m.m.
Med Skabt med omtanke-mærket gør vi det nemmere for dig at vælge de mest miljøvenlige produkter i vores sortiment. Rødkålen lever op til vores krav for Skabt med omtanke-mærket. Den er godkendt økologisk med Ø-mærket.
Dyrkningsvejledning til dine rødkål
Kål foretrækker en lermuldet jord, og har brug for gødning og vand i hele vækstperioden – ellers bliver hovederne små. Du kan evt. lægge lidt flis, kompost eller fiberdug omkring rodstænglen for at beskytte mod kålbrok. Det vil desuden holde jorden fugtig. Rødkålen skal plantes med en afstand på 35–60 cm i rækkerne og 45–70 cm mellem rækker. Planteafstanden har betydning for hovedernes størrelse og nærings- og vandoptag.