Osram Vintage 1906 globepære med spiral filament
Hvis du ønsker en dekorationspære, som passer til at skabe en hyggelig stemning i hjemmet – så er denne LED-globepære det rigtige valg. Den har en stor diameter, ultratynd spiral filament samt et varmt hyggelys (1800 K) og lysstyrke på 140 lumen, som er perfekt til hjørnet i stuen, soveværelset eller læsekrogen. Pæren er IP20-klassificeret, og den må derfor ikke bruges udendørs.
Pæren har røgfarvet glas og spiral filamenter, som imiterer gammeldags glødetråd. Den er med E27-fatning og har en effekt på 4 W – som erstatter en traditionel pære med 15 W.