Fleksibelt højbedssystem til pallerammer
På jagt efter en praktisk løsning til dine planter og afgrøder? Så finder du her dette praktiske og fleksible højbed, der er ideelt at placere i have eller drivhus. Du kan dyrke næsten hvilken som helst plante f.eks. opstammede frugtbuske såsom solbær og stikkelsbær, som kan bruges til hjemmelavet marmelade. Du kan også lave et blomsterbed med studenternelliker og primula, som giver dig et farverigt og grønt hjørne i haven.
Højbedet fås i forskellige størrelser og kan kombineres med hinanden for at skabe forskellige former og højder, så du kan skabe en fleksibel løsning, der passer til dine behov. Vigtigst af alt er blot at du husker, at første palleramme skal placeres ovenpå en palle for at opnå korrekt udbytte af produktet. Bedet er fremstillet af ubehandlet gran.