Funktionelt skur med plads til opbevaring
Mangler du et sted til opbevaring af cykler og værktøj? Så finder du her dette havehus, som giver dig opbevaringsplads til din cykel, løbehjul, knallert eller andre ting, som har godt af at stå i læ. Du kan også lave et værksted med diverse haveværktøj og -redskaber. Denne model består af 1 åbent og 1 modul med dobbeltdør – dog er tagpap, H-stolpefødder og alu-lister ekskl.
Det samlede cykelskur har en størrelse på 10,5 m², og det måler B: 432 cm x D: 248 cm x H: 250/145/202 cm. Skuret er udført af ubehandlet gran. For at undgå skader på dit skur kan du i vores vejledning læse, om hvilken træbeskyttelse du skal bruge for at beskytte det mod eksempelvis råd, svamp eller fugt. Du finder også en vejledning, om hvordan du får bygget et solidt fundament. Produktet er FSC®-mærket.
Anbefaling ved opførelse af havehuse o.l.
I forbindelse med opførelsen af dit havehus, anneks, redskabsskur og lignende produkter, anbefaler vi, at du ikke skruer lister, hylder o.l. på flere bjælker i højden (andet end de evt. medfølgende dele). Da træ er et levende materiale, skal det kunne arbejde i lodrette bevægelser ved fugtændringer i vejret. Derudover anbefaler vi, at du:
- Altid benytter tagpap for at beskytte taget
- Bruger fugtbarriere mellem fundament og bygningen
- Sørger for god ventilation
- Evt. anmelder din nye bygning til forsikringen