Planker i sort til byg-selv-højbed
Vær kreativ og byg din egen helt unikke højbed-konstruktion med disse ”Plus Pipe”-planker i sort. Med plankerne vil du få et solidt højbed, som kan holde år efter år. Så har du specifikke ønsker til udseende og mål af dit kommende højbed, vil den helt rigtige løsning for dig være, at designe og bygge dit eget højbed. Du får her 3 stk. planker med målene B: 12 cm x T: 2,8 cm, og de fås i forskellige længder – vælg dem, som du skal bruge til dit højbed-projekt.
Plankerne er produceret af trykimprægneret fyr/gran, der gør træet modstandsdygtig overfor mikrobiel nedbrydning ved råd, svampe- og/eller insektangreb. Derudover har træet FSC-MIX 70 %-mærke, som indebærer, at en stor del af træet stammer fra bæredygtig og ansvarlig skovdrift. Plankerne er grundmalet sort RAL 9005 samt forboret og affaset.
Om grundmalede og trykimprægnerede produkter
Når et produkt er grundmalet med et vandbaseret træbeskyttelsesmiddel betyder, at træet har fået den første grundbehandling, der hæmmer skimmelangreb. Desuden anbefaler vi, at produktet efterbehandles umiddelbart efter levering, så det er gearet til at klare det skiftende klima.
Produktet er designet til udendørs brug, men derfor skal trykimprægneret træ skal stadig vedligeholdes. Overfladebehandlingen skal derfor sammenlignes med den behandling, du giver din træbeklædning, træterrasse eller lignende. Det er vigtigt at vedligeholde behandling for at styrke træet og forlænge levetiden.