Hvidt, hygiejnisk Pressalit Cera S1180-toiletsæde med håndtag
Har du købt nyt toilet uden sæde, eller trænger dit gamle toiletsæde til udskiftning? Så har du her et Pressalit-toiletsæde i modellen Cera S1180. Toiletsædet passer til toiletmodellerne Ifö Cera (stående og væghængt), Ifö Ceranova, Ifö Solo og Porsgrund Glow Rimfree 60/61/63. Toiletsædet med låg er fremstillet i gennemfarvet hvid hærdeplast. Det indeholder Polygiene®, som er sølvioner/sølvklorid, der hæmmer bakterievækst.
Toiletsædet har et lille håndtag for nem åbning med en fingerspids. Sædets beslag er i rustfrit stål og termoplast med lift-off-funktion, som gør det nemt at afmontere sæde og låg for at lette rengøringen. Beslagene har en centerafstand på 155 mm. Toiletbrættet har soft-close, så det lukker blidt og lydsvagt. Den maksimale belastning på ringsædet er 180 kg. Der er 10 års garanti på produktet.