Den farverige purpursolhat får haven til at stråle af sommer
Purpursolhatten er en smuk staude, der får store, duftende blomsterhoveder fyldt med nektar. Det høje indhold af nektar tiltrækker sommerfugle og bier, så din have eller terrasse vil ose af sommer og sol. Purpursolhatten går også under navnet Echinacea purpurea og er omk. 50-60 cm høj. Den farverige purpursolhat fås her i en pottestørrelse på 19 cm.
Sådan passer og plejer du en purpursolhat
Purpursolhatten passer perfekt i en krukke, men kan også sagtens plantes i haven. Planter du i krukke, kan du gøre det året rundt. Hvorimod det er bedre i efteråret, hvis du vil plante på friland. Af jord kan du både bruge almindelig havejord, blomsterjord eller pottemuld.
Hvad angår plantestedet, skal stauden stå et sted med fuld sol og gerne med lidt afstand til andre planter, da purpursolhatten gerne vil have lidt ”luft”. Stauden skal have vanding regelmæssigt samt gødning i vækstperioden ved omk. hver 3. vanding.