Dekorative pyntekål til bede og urtepotter i haven
De fine pyntekål – brassica oleracea – er en flot og farverig kåltype, der sættes i bede og urtepotter, og som bruges til pynt i forskellige anledninger. Du kan f.eks. bruge pyntekål, når der skal dækkes et flot sensommerbord eller laves en anderledes, flot blomsterbuket. De store, åbne kålhoveder kommer frem i forskellige farver i f.eks. hvide, grønne og rødlige nuancer. Tjek med din lokale Silvan for deres udvalg.
Sådan passer du pyntekål
Pyntekålen er en taknemmelig plante, som det ikke kræver for mange kræfter at passe godt på. Kålen trives i en lerholdig jord med tyngde, og den trives bedst i direkte sollys. Kålen vil vokse sig stærkere, hvis du gøder den regelmæssigt ved hver fjerde vanding i vækstperioden. Det kan derudover være en god idé at beskytte planten mod kålsommerfuglelarver med en fiberdug. Kålen tåler frostgrader, og derfor pynter den også langt ud på efteråret.