Udfør dine daglige gøremål med en cykelanhænger fra Rawlink
Med en cykelanhænger fra Rawlink får du en god opbevaringsmulighed, når du er på farten. Du kan f.eks. bruge traileren til dine daglige indkøb, eller hvis du skal omdele aviser, reklamer eller andet. Den aftagelige kasse måler 78 x 48 x 31 cm og kan bære en volumen på 90 L med en maks. belastning på 80 kg –så du får masser af plads til dine genstande.
Cykeltraileren er forsynet med et fuldsvejset stel, kasse i solid plast, 16” luftgummihjul, 4 reflekser, kuglekobling og håndtag, så den også kan bruges som trækvogn. Traileren kommer i farven sort, så den har et simpelt og klassisk look, som passer til de fleste cykler.
Det skal du være opmærksom på med en cykeltrailer
Når du ejer en cykeltrailer, er der nogle særlige sikkerhedsforskrifter, du bør være opmærksom på. Det er f.eks. forbudt at cykle med børn i traileren, og cyklen skal have 2 eller flere bremser for, at du må køre med den. Der skal være baglys på cykelanhængeren, som skal placeres i midten eller i venstre side.
Vis hensyn, når du cykler med traileren – den kræver mere plads og manøvrerer anderledes, end når du kører uden. Derfor bør du tilpasse hastigheden efter forholdene og være særligt opmærksom på, at bremselængden øges med en cykelanhænger. Brug ikke cykelanhængeren, hvis dækkene er slidte, mørnede eller mangler luft. Dæktrykket skal være 30 psi.