Robust og kompakt advarselstrekant fra Ring
Advarselstrekanten fra Ring er essentiel ved færdselsuheld eller bilnedbrud, så du kan blive set af andre trafikanter. Trekanten er kompakt og nem at have med på farten, da den kommer i en lille opbevaringskasse, som kun måler 59 x 440 x 33 mm. Produktet er nemt og hurtigt at folde ud, når den skal bruges og er fremstillet af robuste materialer.
Hvis uheldet er ude, er det lovpligtigt i Danmark at bruge en advarselstrekant. Det vil sige, at hvis din bil havarerer eller er involveret i et færdselsuheld, skal du stille en advarselstrekant bag bilen. Den skal anbringes yderst på kørebanen i samme side som det standsede køretøj med front mod færdselsretningen. Trekanten skal placeres mindst 50 m før bilen på almindelige veje og mindst 100 m før bilen på motorveje.