Forbehandl dine vægge/lofter med Skabt med omtankes væggrunder
Denne grunder fra Skabt med omtanke er til forbehandling på vægge og lofter, både inden- og udendørs. Den alsidige grunder kan anvendes på både sandede, porøse og andre ujævnt absorberende såvel som på højtabsorberende underlag. Det kan være alt fra puds, beton og mursten til kælder- og gipsvægge.
Væggrunderen er vandbaseret og lugtsvag samt fri for opløsnings- og blødgøringsmidler. Den er diffusionsåben, der gør den åndbar, så fugt kan trænge igennem og være med til at skabe et sundere indeklima. Grunderen er farveløs og mat. Spanden indeholder 5 L, der vil række til 7-8 m²/L.
Sådan anvender du væggrunderen
Inden du begynder med væggrunderen, skal du sørge for, at det ønskede område er helt tørt, fast og frit for afsmitning. Ved tidligere behandlede overflader rengør du først med grundrens og vasker derefter med rent vand. Grunderen omrøres før brug.
Grunderen er berøringstør, når du ikke længere kan se skinnende film på overfladen. Den er overmalbar efter ca. 4-5 timer. Ved højtabsorberende overflader bør du behandle ad 2 omgange. Anvendt værktøj rengøres med varmt vand, evt. med tilsat sæbe eller grundrens.