5 kg reparationsbeton til mindre opgaver
Skal du i gang med at reparere revner på huset? Så kan du gøre brug af denne forstærket reparationsbeton med meget høj slidstyrke. Den er velegnet til mindre betonreparationer på gulve, trapper, sokler og vægge. Den kan påføres i lagtykkelser op til 80 mm. Produktet er egnet til inden- og udendørs brug samt i vådrum og andre vandbelastede områder – dog må den ikke anvendes som erstatning for vådrumssikring i vådzonen.
Du får her 5 kg reparationsbeton, der har en kornstørrelse på 0-1,2 mm. Opbland 5 kg beton med 0,6 L vand. Husk opblandet beton skal bruges indenfor 45 minutter. Den påføres med en murske eller spartel, hvor den trykkes grundigt på plads for at sikre maksimal vedhæftning. Når betonen har sat sig, glattes efter med pudsebræt. Mørtlen har en hærdeperiode på ca. 28 dage ved +20 °C.