Beskyt gulvet med en smudsmåtte
Det kan ikke undgås, at der kommer lidt skidt og snavs med indenfor fra fodtøjet. Du kan dog let rengøre skoene med en smudsmåtte ved hoveddøren. Den er skabt til at suge fugt og tage det værste skidt og snavs af skoene, når du børster dem af på måtten. Derudover beskytter en smudsmåtte også gulvet nedenunder. På den måde kan du undgå mærker og ridser fra småsten, og du behøver kun banke måtten i stedet for altid at skulle vaske gulvet.