Spøgelsestræ - perfekt til den nordiske boligindretning
Det populære spøgelsestræ også kaldt for sølvtræ, har sit latinske navn ’ Corokia Coteneaster’ og stammer fra New Zealand. Træet er farveløs, og består af grøn og grå farver – deraf navnene. Den blomstrer dog små gule blomster om foråret, og hvis den bliver mange år, kan den få gule bær. Træet fungerer både som krukkeplante i haven og som en plante i stuen. Vær dog opmærksom på at den ikke tåler frost, så når vinteren kommer, skal du tage den med indendørs. Den foretrækker en naturlig lys placering, men kan også trives på en mørkere placering som f.eks. i en gang eller et hjørne.
Du kan bruge blomsterjord, gødet sphagnum eller plantejord med leca, når du skal plante dit spøgelsestræ. Læg gerne lecakugler i krukken eller potten, så vandet lettere render fra, og den ikke kommer til at soppe i vand. Fyld lidt jord ovenpå kuglerne, og placer planten i midten. Vand planten rigeligt efter plantning, så den får en god start. Derefter skal jorden gerne holdes fugtig, da den helst ikke må tørre ud, men pas på med ikke at overvande. Du kan med fordel tilføre den lidt gødning, som iblandes vandingsvandet ved ca. hver fjerde vanding i vækstperioden. Træet kan med tiden blive op til 2 m høj.