Placer foderbrættet lige hvor du ønsker med en stander
Er der ikke lige et velegnet træ, der hvor du vil have dit foderbræt? Med en stander, bestemmer du helt selv, hvor i haven eller på terrassen dit foderbræt skal stå. Denne stander passer til foderbrætterne: København, Aarhus og Helsingør. Standeren har en steltykkelse på 6x6 cm og den måler 98 cm i højden. På den måde kommer fuglene væk fra jorden og er derfor uden for rækkevidde af katte og andre større dyr. Standeren er fremstillet af smukt egetræ, der er oliebehandlet. Det gør træet mere holdbart og giver den en smuk varm farve, der pynter haven.