Saxifraga til udendørs dyrkning
Saxifraga er en sammensætning af sten og bryde/brække. Så tilsammen en stenbræk. De kan vokse på stendynger, stenmure eller klippespalter. Nogen findes også som bundplanter i bjergskove eller ved vandløb. Fælles for stenbræk er, at de er lave planter med meget smukke blomster. De kan fås i farverne; gul, lyserød eller lilla.
Mange arter af stenbræk foretrækker en ret tør jord i fuld sol, men nogen trives også bedst i fugtig jord eller skygge. Dette er angivet under de enkelte arter. De fleste er velegnede som stenbedsplanter; nogle egner sig til staudebedet, og enkelte er glimrende kantplanter.
Blåpuder til din indkørsel eller terrasse
Blåpuder, eller Aubrietia på latin, er en populær plante at sætte på tørre skrænter, eller i de populære ottetals-sten, som bliver brugt meget ved indkørsler eller terrasser. Blåpuder er både nem og smuk, og kræver ikke meget vand eller næring. Det eneste de faktisk kræver er sol og veldrænet jord. De bliver ikke mere end ca. 10 cm høje.
For at dine blåpuder ikke kommer til at se kedelige eller forhutlede ud, kan man hvert år klippe dem lidt tilbage, når de er afblomstret. På den måde kommer de til at skyde lige så fint og kommer igen til at ligne en smuk blå pude – heraf kommer navnet også.