Foldbar strandstol til sommerhyggen
Skal du sidde behageligt hele sommeren, er din helt egen strandstol lige sagen. Denne model er nem at klappe sammen, så du kan have den med i bilen. Strandstolen er selvfølgelig helt perfekt til strandturen, men den er også yderst oplagt at bruge til hygge i haven, på altanen eller til diverse sommerarrangementer. Denne strandstol har ovenikøbet 4 forskellige siddepositioner, så du kan sidde mere opret eller tilbagelænet. Stolen har i øvrigt en maks. belastning på 130 kg.
Strandstolen har et klassisk design med en flot ramme i poppeltræ og et stofsæde med blå/hvide striber. Sædet er lavet i oxford-stof og er UV-beskyttet, så farven holder længe uden at falme. Sammenfoldet måler stolen L: 128 cm x B: 58 cm x H: 4,5 cm, så den fylder ikke meget i bilen eller under opbevaring. Når den er slået ud, har stolen en højde på 70-88 cm og en dybde på 85-100 cm. Selve siddehøjden er ca. på 28-35 cm, hvilket er en god højde til sommerens hygge og afslapning.