Klassisk vaskesuger med træskaft
Der er ikke noget værre end et akut tilstoppet afløb. Om det er i køkkenet, badeværelset eller et helt tredje sted. Her er en vaskesuger, eller svupper, som den også kaldes, helt uundværlig. Den er ideel, hvis du gerne vil undgå at bruge skrappe rensemidler som afløbsrens og lignende. Her opløser du proppen blot ved hjælp af vaskesugeren og lidt knofedt. Sæt gummimundstykket hen over afløbet, pres godt ned, og træk så op og ned, indtil du mærker, at proppen giver sig.