Lej en effektiv tæppestripper til store og små gulvprojekter
Skal du fjerne gamle gulvtæpper i huset eller udskifte et linoleumsgulv? Så kan du leje en praktisk tæppestripper i Silvan til at gøre arbejdet meget lettere. Tæppestripperen er nemlig en smart maskine, der kan skære gulvmaterialer, der er limet fast, fri, så du ikke behøver at gøre det manuelt og på knæene. Tæppestripperen har en god arbejdsbredde på 210 mm og er velegnet til både store og små opgaver.
Gulvtæppestripperen har et justerbart håndtag, så du kan indstille det i den arbejdshøjde, der passer til dig. Maskinen er effektiv og let at betjene, og den har reducerede vibrationer i håndtaget. Derudover har tæppestripperen også hjul, så den er nem at arbejde med og at transportere.
Sådan bruger du tæppestripperen
Begynd med at montere den medfølgende klinge. Du løsner de 4 møtrikker og påsætter klingen. Bemærk, at kniven skal monteres i forhold til opgaven, der skal udføres – se brugervejledningen for illustration. Når maskinen er klar, kan du tilslutte tæppestripperen til strøm (230 V). Du tænder for maskinen ved at vippe kontakten frem med foden, og du stopper den ved at vippe kontakten tilbage.
Booking og returnering af lejet værktøj
Bemærk, at det kun er muligt at foretage og betjene din booking online. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at værktøjet skal returneres rengjort og i samme stand, som da du fik det udleveret. Værktøjet skal også returneres til den aftalte tid, da andre kunder kan vente på det. Du vil blive opkrævet et gebyr, hvis værktøjet ikke afleveres i samme stand, eller hvis du afleverer værktøjet efter aftalt tid.