Det perfekte mindre pop-up telt til campingturen
Blue Mountains Umeå-telt er et pop-up-telt beregnet til 2 personer. Med et pop-up-telt kan du slå dit telt op på få sekunder, og det er derfor perfekt til f.eks. campingturen eller andre steder, hvor du har behov for at slå teltet op og tage det ned mange gange. Med pop-up-effekten pakker du blot teltet ud af tasken, slipper det, og teltet folder sig derefter ud af sig selv – nemmere bliver det ikke. Teltet kan slås sammen til en flad, rund pakke du kan have med under armen eller på cyklen. Umeå-teltet vejer kun 1,9 kg og er derfor også ideelt til at have med på farten.
Gode råd til pleje af dit telt
Uanset om du har købt et dyrt eller billigt telt, er det en god idé at vedligeholde det ordentligt, så det holder længere. Sørg for at teltet er helt tørt, inden du pakker det ned. Hvis det ikke var tørt, da du pakkede det sammen efter teltturen, så stil det op i haven eller et andet sted, hvor du har plads, så teltet kan tørre helt igennem. Hvis du ikke gør dette, kan du risikere at der udvikler sig mug eller skimmel. Et godt tip er også at have prøvet at slå teltet op, før du tager det med på campingturen første gang. På den måde ved du, hvordan teltet fungerer og kan nemt og hurtigt sætte det op, når du kommer frem til din destination.