Rummeligt tunneltelt med vindfang og 4 sovepladser
Når du sover i telt, får du lov til at komme helt tæt på og opleve naturen på en ny måde. Hvis du drømmer om at tage på flere friluftsture i år, er et godt telt en god start. Uppsala-teltet fra Blue Mountain har 1 soverum med 4 sovepladser samt 1 vindfang, som er oplagt at bruge til ekstra bagage og andet campingudstyr som f.eks. campingstole, vanddunke, sko eller trangiasæt.
Uanset om det er til festival, camping eller til haven, er det altid sjovt at overnatte i telt. Selv hvis du ikke skal på telttur foreløbigt, kan det være hyggeligt at slå op i haven – både til børnene og dig selv.
Nemt og praktisk telt til camping og festival
Uppsala-teltet er både et nemt og praktisk telt. Det har en PU-coated dug samt tapede syninger, som sørger for at der ikke kommer vand ind i teltet – selv ved regn. Det har et vandsøjletryk på 2000 mm. Vandsøjletrykket siger noget om hvor meget regn teltet kan klare – 2000 mm betyder, at teltet er vandtæt. Teltet vejer 9 kg og kommer i en smart opbevaringstaske, så det er nemt at transportere.
Teltet måler L: 465 x B: 260 x H: 190 cm når du har sat det op. Vi anbefaler, at du lader teltet tørre før det pakkes ned igen efter brug. Det er nødvendigt for at forebygge skimmel og dårlig lugt. Når du lader teltet tørre før nedpakning, forlænger du automatisk dets levetid.