Få bugt med ukrudtet med den elektriske fliserenser fra Texas
Med en elektrisk fliserenser kan du skåne ryggen, mens du udfører lugearbejdet. Fliserenserens roterende stål- eller nylonbørste gør nemlig det hårde arbejde for dig, og du kan nøjes med at styre maskinen rundt mellem flisernes fuger. Denne model, WR140 fra Texas, er en praktisk og effektiv fliserenser, der består af et plastikskaft på 115 cm med integreret håndtag. Der medfølger 1 stk. stålbørste og 1 stk. nylonbørste.
Fliserenseren har også et smart styrehjul, der gør det nemmere at manøvrere og stabilisere maskinen, når den er i brug. En lille beskyttelsesskærm er monteret over børsten, så du undgår flyvende græs- og ukrudtsrester undervejs. Bemærk, at det kan være vanskeligt at fjerne store græstotter og mælkebøtter, da disse har rødder, der vokser dybt ned mellem fliserne. Fliserenseren har en arbejdsbredde på 0,5 cm og børster med 1.200 omdrejninger/min.