Effektiv minihavefræser til små og smalle jordbede
Har du smalle bede i haven eller en lille urtehave, hvor jorden skal kultiveres? Så er Texas' minihavefræser, CTX2000, den perfekte maskine til opgaven. Den smalle batterifræser kan komme til, hvor pladsen er trang, og du behøver ikke at trække en ledning med efter dig. Med en vægt på kun 10 kg og et ergonomisk udformet styr er maskinen let at betjene og gør det lettere for arme, ryg og skuldre at fræse jorden i køkkenhaven. Der medfølger 2 stk. kraftfulde 20 V/4.0 Ah-batterier og en dobbeltoplader.
Havefræseren har 16 knive fordelt på 4 knivsæt, og den arbejder med en dybde på 21 cm og en bredde på 36 cm. Den kan derfor dække et bredere område og vende jorden godt, selv med sin lettere størrelse. Når du er færdig med at bruge fræseren, kan styret skilles ad i 3 dele, så opbevaringen bliver kompakt. Minifræseren har også 2 transporthjul bagpå, der gør den ekstra let at tage med rundt.
En del af 20 V Lithium-batterisystemet
Havefræseren er en del af Texas’ 20 V Lithium-batterisystem. Det betyder, at du kan bruge de samme batterier til alle Texas’ maskiner med tilsvarende batterisystem og spænding (V). Hvis du allerede har én eller flere maskiner med samme batterisystem, kan du altså nemt skifte batteri undervejs. Det er en smart måde at spare både ressourcer, penge og tid på, når du ikke skal købe og opbevare mange forskellige batterier eller vente på en opladning.
20 V Lithium-batteriet er et robust og effektivt batteri, der ligesom Texas-maskinerne garanterer nem betjening, minimal vedligeholdelse, færre vibrationer og lav vægt. Batterisystemet passer til en bred vifte af Texas’ havemaskiner.
Til maskinen medfølger:
- 2 x 20 V/4.0 Ah-batterier
- 1 x dobbeltoplader