Imprægner dine havemøbler eller hegn med Polyrattan Protect
Har du havemøbler og hegn derhjemme, som er af polyrattan (plast- og kunstflet), og ønsker du, at de holder sig pæne i så lang tid som muligt? Så får du her Imprægnering, Polyrattan Protect fra Trip Trap, som anvendes til beskyttelse af non-wood, plast- og polyrattanhavemøbler og hegn. Du kan også bruge produktet på havemøbler af træ. Med imprægneringen får dine møbler en vandskyende og smuds-, olie-, og fedtafvisende overflade og står derfor pænere i længere tid. Du kan gentage behandlingen efter behov.
Arbejdsbeskrivelse for Polyrattan Protect
- Inden du påfører Polyrattan Protect, skal møblet være rengjort med Trip Trap Polyrattan Rens, hvor det herefter skal tørre i ca. 2 timer.
- Når møblet er tørt, kan du spraye et jævnt lag på hele overfladen fra 20-30 cm afstand med Polyrattan Protect.
- Efter 30 min. indvirkning tørres overskydende Polyrattan Protect af med en ren og tør bomuldsklud.
- Efter 4-5 timer kan møblet tages forsigtigt i brug.