Oliesæbe til rengøring og pleje af dit trægulv
Har du et oliebehandlet trægulv derhjemme? Så får du her oliesæbe, som anvendes til rengøring, pleje og vedligeholdelse af oliebehandlede trægulve. Farven Natur anvendes typisk til naturolierede trægulve og farven Hvid anvendes typisk til hvidolierede trægulve. Med oliesæben får du en kombination af effektiv rengøring og pleje, idet olien tilfører gulvet ekstra olie, der trænger ned i træet og danner en mat beskyttende film på trægulvets overflade. Med oliesæben får du bevaret træets naturlige glød og udseende. Husk at læse sikkerhedsdatabladet inden brug.
Sådan anvender du oliesæben på dit trægulv
- Dunken skal rystes grundigt, inden du begynder at bruge det.
- Når du skal anvende oliesæben, skal det blandes med varmt vand 1:20 (250 ml sæbe til 5 L vand). Blandingsforholdet kan fortyndes eller koncentreres efter behov afhængig af slitage.
- Når du vasker, skal du vaske med en let opvredet gulvklud eller moppe i træets længderetning. Umiddelbart herefter tørres gulvet efter med en opvredet gulvklud eller moppe ligeledes i træets længderetning. Der anvendes 2 spande, én med oliesæben og én med skyllevand. Det anbefales, at der vaskes på et område på ca. 10 m2 ad gangen. På den måde undgår du, at trægulvet er fugtigt i længere tid.
- Træet skal ca. tørre i 2 timer, inden det betrædes.