Undgå at dit indendørs træværk får en gullig farve med Panelhvid Dækkende
Har du gulnet trækværk derhjemme, eller vil du sikre dig, at dit træværk ikke gulner over tid? Så kan du anvende Panelhvid Dækkende fra Trip Trap, som er en mat specialmaling, der vil give træet et ultramat blødt udseende. Behandlingen vil forebygge gulning af nyt træværk og reducere muligheden for knastgennemsalg. Produktet kan anvendes på ubehandlede eller tidligere lakerede overflader, og det er særligt velegnet til indendørs træprofilbrædder, til lofter og vægge samt loftpaneler. Panelhvid Dækkende skal påføres 2 gange for at opnå den dækkende farve, da der kan forekomme gennemslag af nikotin og farvestoffer fra træet efter første påføring.
Panelhvid Dækkende – sådan påfører du produktet
- Inden du går i gang med at påføre Panelhvid Dækkende, skal træet først være rent, tørt og afrenset. Du kan evt. vaske med Trip Trap Trærens blandet med vand i forholdet 1:40. Overfladen vaskes efter med rent vand. Tidligere lakerede overflader afrenses/afslibes for dårligt hæftende lakker. Det anbefales at udføre et lille prøveopstrøg på et mindre synligt sted for at vurdere resultatet.
- Herefter skal Panelhvid Dækkende omrøres grundigt både før og under brug. Spande med forskellige batchnumre blandes for at undgå nuance- og glansforskelle.
- Produktet påføres med pensel i et jævnt dækkende lag. Stryg altid langs med træets åretegning. For et fuldt dækkende resultat skal der behandles 2-3 gange. Panelhvid Dækkende er velegnet til påføring med malersprøjte. Overfladen er overmalbar efter ca. 2 timer (ved 20 ˚ C). Tidsrummet mellem første og anden påføring skal være min. 18-24 timer for opnåelse af spærrende effekt.
- Malerværktøjet skal efterfølgende rengøres med vand og sæbe.