Trægulvolie til grundoliering eller ubehandlede trægulve – natur
Trip Traps Trægulvolie kan anvendes til grundoliering af alle ubehandlede, ludbehandlede, afslebne eller nye trægulve. Vær opmærksom på, at olien kun kan anvendes indendørs. Hvis du har mørke gulve, såsom merbau, teak, mahogni, kirsebær, keruing m.fl., skal du anvende natur-olien. Du kan oliere dit gulv både manuelt og maskinelt. Hvis du skal oliere gulvflader på over 15 m2, anbefales det at gøre det maskinelt.
Sådan anvender du trægulvolie
- Inden du benytter olien, skal den omrøres grundigt. Derefter fordeler du ca. 1 L olie over 10 m² med en polerpad.
- Lad olien stå blank på overfladen i 15 min. Hvis olien suges hurtigt ned i træet, påføres mere olie.
- Efter 15 min. poleres olien ned i træet med Beige polerpad. Fortsæt poleringen til træet er mættet.
- Efterpolér gulvet med rene bomuldsklude, inden der fortsættes til næste område. Herefter må gulvet ikke virke vådt, og der må ikke ligge overskydende olie tilbage på overfladen.
- Fortsæt efter ovennævnte metode til hele gulvet er behandlet.
- Vent 6-12 timer inden gulvet med fordel kan slutpoleres med en polerpad og et tyndt lag olie. Brug ca. 1 dl olie pr. 8 m². Tør al overskydende olie af med rene, tørre bomuldsklude.
- Gulvet er forhærdet efter 24 timer ved 20 °C og gennemhærdet efter 5-7 dage, hvorefter gulvtæpper mm. kan genplaceres på gulvet.