El-spreder fra Trolla med plads til 36 ltr.
El-sprederen fra Trolla er ideel til spredning af salt eller gødning. Produktet har en spredevidde på maksimalt 3,5 m i diameter, hvilket giver mulighed for effektivt at dække et stort areal med f.eks. salt eller gødning. Spredekassen er lavet af plast, og der følger et cover med til overdækning. El-sprederen kan maksimalt bære en last på 36 kg, hvilket der skal tages hensyn til, når du fylder maskinen.
Denne El-spreder er en del af Trollas SYSTEM-serie, og du skal derfor bruge Trolla-systemets grundmodul og bæreplade til at montere den på din havetraktor. Det er også muligt at montere el-sprederen på din ATV, hvis du anskaffer dig den tilhørende monteringsplade fra Trolla.
Sikkerhed og vedligeholdelse af el-sprederen
Når du skal køre med el-sprederen, er det en god idé, hvis du starter langsomt ud i lavt gear og øger farten, hvis forholdene tillader det. Du bedes være opmærksom på, at det trækkende køretøjs bremseevne og stabilitet bliver påvirket, når el-sprederen monteres. På den måde har du sikkerheden i orden under kørslen.Vi anbefaler, at du altid opbevarer el-sprederen på et tørt sted og påfører alle metaldele lidt olie, når maskinen ikke bruges. Med den rette vedligeholdelse kan du nemlig have glæde af el-sprederen i mange år. Desuden anbefaler vi, at du altid bærer beskyttelsestøj, briller samt støvmaske, hvis du anvender kemikalier med denne maskine. Produktet leveres usamlet.
NB. Grundmodul og bæreplade medfølger ikke. Produkterne har følgende varenumre ved Trolla: 12061 og 12072. For at benytte el-sprederen på din ATV, skal du bruge en monteringsplade med varenummeret 12059