Grå Unico bøjning til afløbssystemer
Der er mange fordele ved denne bøjning fra Unico. Du kan f.eks. bruge produktet til afløbsinstallationer, der bortleder almindeligt spildevand eller væsker med surhedsgrad PH2-PH12, og bøjningen er velegnet til nedstøbning i beton eller indbygning i væg. Det er et alsidigt produkt, som du – ud over afløb – kan bruge til centralstøvsuger eller ventilation. Produktet er til indendørs brug og har et lydniveau på kun 26 dB.
Bøjningen er fremstillet i grå, brandhæmmende PP-plast og er inkl. muffe og tætningsring. For at skabe en nem montering bør du huske at bruge glidemiddel. Produktet er VA-godkendt, hvilket bl.a. betyder, at det lever op til danske normer for vand- og afløbsinstallationer, samt at det overholder bygningsreglementets krav. Bøjningen fås med forskellige vinkler og forskellige diametre.