Den smukke og unikke løgplante, Vibeæg
Fritillaria meleagris, som er det latinske navn for Vibeæg, er en unik løgplante, som er en alsidig charmør. Vibeæg er en skøn detalje i bedet, men kommer også til sin ret i en krukke på terrassen. Den blomstrer med et unikt og smukt nik med ternet, rødlilla kronblade. Den står med smalle, lancetformede og støvgrønne blade. Den kan blive op mod 30 cm høj og blomstrer i april og maj.
Plantning og pasning af dine vibeæg
Plant gerne dine Vibeæg ud i efteråret omkring september-oktober, hvor du placerer dem 5-10 cm under jorden. Vil du have dem til at stå i flok, kan du plante dem ganske tæt – op imod 30 planter pr m2. De foretrækker mest fugtig og veldrænet jord. For at give dem en god trivsel, anbefaler vi at vande regelmæssigt. Planten foretrækker en solrig plads, men tåler alt fra høj sol til halvskygge. Vibeæg selvsår sig, så du kan med tiden finde den flere steder i din have.
Vibeæg er en særlig charmerende detalje i et staudebed og kan bruges som en fantastisk tilføjelse til forårsbuketten. Planten kan være særlig skøn i selskab med andre forårsløgvækster som påskeliljer, tulipaner og hyacinter.