Smuk forårssammenplantning af Viola & Narcissus
Her får du en rigtig lækker forårsskål, som indeholder Viola og Narcissus. Der er både gule og violette blomster, som står i en billedskøn kontrast til hinanden – hertil er der selvfølgelig også en masse dejlige grønne blade. Viola er også kendt som stedmoderblomst, der kan fås i forskellige farver. Narcissus har den meget klassiske påskeliljeform, som blomstrer frem og giver glæde om foråret.
Hvis du udplanter dem, kan du med fordel vande dem lige efter udplantningen, men du kan også sætte potten som den er udenfor – du kan selvfølgelig også sætte potten i en flot skjuler. De skal gerne være i et solrigt område, og regnen kan hjælpe dig med at vande, men husk at vande regelmæssigt, hvis der er en tør periode. Du kan se en god vækst, hvis du gøder med flydende gødning ved ca. hver tredje vanding i planternes vækstperiode.