Malertape til ethvert behov
Med denne 3-pak med afdækningstape får du tape til ethvert malerprojekt. Den indeholder nemlig taperuller i 3 forskellige størrelser: B: 19 mm, 25 mm og 38 mm. Så uanset om du har brug for at dække fodlisterne af, holde sammen på afdækningsplasten på gulvet eller beskytte vinduesrammerne, er der helt sikkert en afdækningstape, der passer. Hver rulle har L: 50 m, så du kan komme langt omkring.
Få flotte og skarpe kanter med afdækningstape
Hvis du ønsker skarpe kanter til f.eks. at opdele to forskellige farver på væggen, får du også brug for afdækningstape. Indram området, hvor du ønsker en anden farve og tryk tapen rigtig godt fast. For at være sikker på, at der ikke trænger maling ud under tapen, bør du male tapekanterne med væggens oprindelige farve. På den måde lukker det helt tæt. Når du har malet med den nye farve, kan du med fordel fjerne tapen mens malingen stadig er lidt våd, for så får du de flotteste, skarpe kanter.