Robotplæneklipper til haver op til 600 m2
Hvis du vil have mere tid til sjov og afslapning, kan du få stor glæde af Landroid Vision M600. Robotplæneklipperen er fyldt med gode funktioner, der gør din hverdag nemmere. Den er bl.a. udstyret med et HD-vinkelkamera med HDR og AI, og derfor kræver den ikke en ledning for at holde sig inden for græsplænen. Den intelligente teknologi i plæneklipperen træffer beslutninger med 0,05 sekunders hastighed, der gør den god til at undgå forhindringer.
Robotplæneklipperen har en uovertruffen evne til at køre gennem snævre passager på ned til ca. 46 cm (plæneklipperens egen bredde), og den vender nemt ved kanter, så arbejdet udføres hurtigt og effektivt. Cut-to-Edge-kantklipningen reducerer desuden behovet for manuel trimning. Desuden har den også smarte funktioner som styring af flere zoner og adaptiv automatisk planlægning.
Intelligent tidsplan
Landroid Vision M600 har intelligent og automatisk tidsplan, der tager højde for det lokale vejr, årstiden, solindstrålingen, græsarten m.m., og automatisk indstiller græsslåningen efter græssets væksthastighed. Robotplæneklipperen styres via app på din smartphone. Den kan parres med din smartphone via Bluetooth, hvilket gør opsætningen nem og hurtig. Løbende opdateringer og forbedringer leveres automatisk via over-the-air-softwareopdateringer.
Robotplæneklipperen er desuden nem at holde ren, da den nederste del kan vaskes med vandslange. Til plæneklipperen medfølger:
- 1 x 20 V/2 Ah PowerShare-batteri
- Ladestation og strømforsyning
- 9 x knivblade
- 14 x skruer
- 5 m magnetstrips
- 2 x RFID-enheder
- 1 x unbrakonøgle og 16 x pinde
En del af PowerShare-batterisystemet
Robotplæneklipperen er en del af Worxs effektive batterisystem PowerShare. Det betyder, at du kan bruge det samme batteri til alle Worxs maskiner med tilsvarende batterisystem og spænding (V). Hvis du allerede har én eller flere maskiner med samme batterisystem, kan du altså nemt skifte batteri undervejs. Det er en smart måde at spare både ressourcer, penge og tid på, når du ikke skal købe og opbevare mange forskellige batterier eller vente på en opladning.
PowerShare er et unikt 20 V-batterisystem, som kan kombineres flere gange for at øge spændingen til hhv. 40 V og 80 V. På den måde kan du udnytte dine batterier fuldt ud, og du får et intelligent batteri med lang levetid og avanceret cellebeskyttelse, når du bruger PowerShare.