Flot, grøn sømandstrøst til lyse placeringer i hjemmet
Denne fine og fyldige sømandstrøst har lange, smalle blade, der er sølvgrønne i midten med mørkegrønne kanter. Denne kontrast giver planten et iøjnefaldende og stilfuldt udseende. Bladene kan vokse op til 20-30 cm lange, hvilket giver planten et fyldigt og dekorativt udseende. Stueplanten har en opretstående og busket vækstform, hvilket gør den velegnet som potteplante i stuen, entréen eller på kontoret.
Aglaonema commutatum diamond bay trives bedst på en lys placering uden direkte sollys – placér den f.eks. midt inde i rummet, hvor sollyset er knap så skarpt. Planten trives i pottemuld og vandes regelmæssigt. Du kan med fordel gøde stueplanten ca. hver 2-3 vanding i vækstperioden.