Hvilke stueplanter passer til dig?
Det er skønt med grønne planter i hjemmet, og det er noget, alle bør prøve glæden ved. Det er dog ikke alle planter, som passer til dig og din hverdag. Nogle skal passes meget og vandes ofte, hvorimod andre planter kan stå i lang tid uden hjælp og faktisk trives med at blive ignoreret. Det er okay, hvis du ikke kan passe en plante ordentligt, og hvis en plante dør, er det ikke nødvendigvis din skyld. Dog vil vi anbefale og hjælpe dig med at finde en plante, som passer til din hverdag, og hvor meget tid og energi du selv vil give til dem. Det kan være en krævende proces, som nogle planteforældre er glade for at bruge mange kræfter på. I den anden ende er der også dem, som gerne vil gøre så lidt som muligt og stadig have flotte stueplanter.
De meget nemme: Sansevieria
Sansevieria-arten, også kendt som svigermors skarpe tunge, er utroligt nemme og robuste planter. De kan tåle alt slags lys, lige fra et forholdsvist mørkt rum til halvskygge til fuldt sollys. Hvis du gerne vil se dem vokse sig større på kortere tid, skal de dog have rigeligt med sollys. De er også meget tilgivende, når det kommer til vandinger. De kan tåle både meget få vandinger og hyppige vandinger. De skal selvfølgelig ikke stå og plaske i vand, men de er gode, hvis du har det med at glemme at vande dine planter. De er også meget effektive til at skabe ren luft, så de hjælper lidt på indeklimaet.
De nemme: Monstera
Monstera, også kendt som fingerfilodendron, er de klassiske planter med splittede blade, og så er de forholdsvis nemme at passe. De kan tilgive meget i forhold til pasning. Du kan f.eks. godt misse en eller to vandinger, og omvendt kan de også holde til at få lidt for meget vand en gang imellem. De vokser sig hurtigt større, og du skal måske være opmærksom på, at krukken ikke bliver for lille. Rødderne kan nemlig hurtigt fylde potten ud, og det er heller ikke noget problem, hvis de bliver i krukken. Men hvis du har planer om, at din Monstera skal blive ved med at vokse sig stor, kan du med fordel skifte til en større krukke, når det er tid. De kan godt lide lys, men kan også tåle at stå lidt væk fra vinduet, bare de stadig får indirekte sollys.
De mellemsvære: Philodendron
Der findes rigtig mange forskellige slags Philodendron, og de er ikke lige nemme alle sammen. Men de fleste af dem ligger på et mellemniveau, i forhold til hvilken pleje de kræver. Du kan med fordel bruge krukker med et hul i bunden, så du kan vande din Philodendron og lade vandet rende ud af bunden. De kan nemlig godt lide en god vanding, men vil helst ikke stå i for våd jord. En etableret Philodendron er egentlig meget nem at passe på, bare du ikke misser for mange vandinger eller vander for meget. Du kan også bruge en jord med barkflis, lecakugler og perlite, for at jordblandingen ikke forbliver våd i for lang tid. Du ser bedst resultater med meget lys, men du kan sætte dem ved de fleste vinduer, også østvendte vinduer er ok.
De svære: Calathea
Calathea har for mange fået et ry for at være lidt hidsige og svære at passe på. De er også kendte som fiskebensplanter og har som regel meget smukke blade, som altid har et flot mønster eller et nærmest unaturligt smukt design på bladene. Der er dog nogle forbehold, som du skal være klar på at tage, hvis du ikke vil se din fiskebensplante langsomt forringes over tid. Calathea skal have en forholdsvis lav mængde gødning og mineraler, så pas på med at gøde dem. Der er også mange mineraler i det danske vand, så du bør faktisk bruge demineraliseret eller filtreret vand. Hvis du bruger normalt postevand, vil du sandsynligvis opleve, at spidserne på bladene svitser af. De vil gerne have en god mængde indirekte lys, men undgå at eftermiddagssolen kan stråle direkte på bladene i lang tid.
Indret hjemmet med flotte grønne planter
Ud over de 4 nævnte arter kan du også finde mange andre slags planter i Silvan, som kan være gode til nybegyndere såvel som garvede planteentusiaster. I den meget nemme ende er der selvfølgelig kaktusser, som er kendte for at leve godt på forsømmelse. Du kan også finde mange forskellige kaktusser i varierende størrelser og former. Du finder også forskellige epipremnum, der kan hænge eller klatre og vokser meget hurtigt. Det kan være meget belønnende, hvis du gerne vil se en plante blive større meget hurtigt. Der er også orkidéer, som får de flotte og farverige blomster. Du kan også få forskellige mini-træer, Alocasia, Peperomia, sukkulenter og mange andre arter. Husk også at få en passende krukke med.
Med en grøn stueplante kan du hurtigt give hjemmet et pift af liv, som er med til at løfte udseendet af dit hjem. Der sker også noget positivt ved vores humør, når vi omgiver os med stueplanter i hjemmet. Det gør os glade, når vi kigger på planter, og det kan være med til at mindste bekymringer. Planter kan være med til at pynte hjemmet, men det er altså ikke kun noget overflødigt pynt. Der har været nogle videnskabelige forsøg, som peger på, at planter mindsker bekymringer, angst, stress og forbedrer din koncentration samt indeklima. Har du en baby eller et kæledyr, er det vigtigt, at du vælger de rette planter. Du skal f.eks. undgå Alocasia, da de kan skabe irritation på huden og øjnene og de skal ikke indtages. Mange andre planter er også farlige, hvis de bliver indtaget, så placer dem et sted, hvor de ikke kan nås.
Sådan vander du dine stueplanter
Vanding af stueplanter er forholdsvist simpelt, men det kan gøres på mange forskellige måder, og alle metoder er ikke lige gode eller lige begyndervenlige. Den klassiske metode er bare at hælde vand i potten med en vandkande, men på den måde kan det være svært at styre mængden af vand. Hvis du bare vander planten direkte i potten, kan du risikere, at planten drukner, men også at den ikke får nok vand. Du kan også opleve, at jorden i potten begynder at blive hydrofobisk, og så vil planten have meget svært ved at optage det vand og næring, som den skal. Du kan sagtens bare vande på denne måde, men det kræver, at du rammer den rigtige mængde vand, når du vander dine stueplanter.
En anden metode, som er mere sikker, er at bundvande dine stueplanter. Det kan du gøre, hvis du f.eks. har en terrakottakrukke med et drænhul i bunden, men også hvis du har en plastikpotte med huller i bunden. Du skal bare fylde et kar med vand, det kan evt. være en opvaskebalje, og så sætter du krukken ned i karet, så den ca. er en tredjedel nede i karet. Her kan du lade den stå i ca. 20 minutter, før du tager den op og lader krukken dryppe af. Denne metode er god, hvis du vil undgå at overvande, men er også god til at forebygge sørgemyg i din jord.
En anden god metode er at igen tage en krukke eller potte med dræn i bunden og vande hele jorden, så den bliver fuldstændig våd. Jorden skal virkelig gennemskylles, så du ikke er i tvivl om, at hele jorden er blevet gennemblødt. Du kan lade vandet løbe ud af bunden, imens du vander planten på denne måde – brug evt. en spand eller en vask til at lade vandet løbe ud i. Lad herefter planten dryppe ud, du bør også hælde krukken frem og tilbage, så alt overskydende vand kan løbe ud. Denne metode er god til at give dine planter nok vand, uden at de bliver overvandet. Det er også en af de metoder, som minder mest om, hvordan planterne får regnvand i naturen, hvor de bliver ordentligt gennemskyllet af regnen.
Hvornår skal dine stueplanter gødes?
Den største faktor, som har betydning for, hvornår du skal gøde dine stueplanter, er, hvilken sæson vi er i. Stueplanter skal i de fleste tilfælde slet ikke have gødning om vinteren, da der kommer minimal ny vækst i denne sæson. I foråret kan du så småt begynde at tilføje lidt gødning til dine planter. Hvis du har en gødning med et blandingsforhold, kan du evt. lave blandingen halvt eller en fjerdedel så stærk, som den normalt skal være. Når varmen kommer frem, kan du langsomt begynde at hæve mængden af gødning. Om sommeren, når der er dejligt med sol, vil dine planter sætte pris på at blive gødet ca. hver anden uge, hvis ikke hver uge. Det er i hvert fald tilfældet med hurtigtvirkende gødning, men der er også langsomvirkende gødning, hvor du ikke skal gøre det så ofte. Om efteråret skal du gerne blive ved med at gøde, men skru lige så langsomt ned for mængden og hyppigheden, indtil du rammer 0, når det bliver vinter.
Som nævnt behøver du ikke gøde lige så ofte, hvis du har en langsomvirkende gødning. Fordelen ved en hurtigvirkende gødning er, at dine planter kan indtage mere gødning i vækstsæsonen. Mere næring til planterne giver en hurtigere vækst. Med hurtigvirkende gødning kan det til gengæld være nemmere at overgøde dine planter, og det kan være et problem, hvis der kommer for meget gødning ned i kloakken eller ud i naturen. Noget andet, du skal overveje, er, hvor meget lys dine planter får. Det kan være du har vækstlys, som giver dine planter lys om vinteren, og så skal de stadig have lidt gødning, selvom det er vinter.